SN Kjær Autoudstyr & Reservedele så første gang dagens lys i juni 1967. Fra at være et lille og ukendt firma er virksomheden nu vokset til at være een af de største bilistbutikker i Danmark. Butikken er udvidet 8 gange med bl.a. Kvik-Service værksted i 1990 og i de seneste år er der yderligere udbygget med en marine-afdeling med alt til sejlerfolket. Sidste skud på stammen er en ny stor afdeling med alt i fiskeudstyr. Dermed udvikler butikken sig i takt med udviklingen og kundernes behov.